
Om Lærlingens Dag
Det starter med fællesskab
– og lidt god energi
Det her handler ikke kun om at lære noget. Det handler om at møde andre, der også har valgt at være en del af autobranchen.
Om at blive en del af et netværk, hvor man kan spejle sig, spørge, dele og bare være nysgerrig.
Folk fra hele branchen deler ud – ikke som undervisere, men som kollegaer, der selv har stået der. Ingen pegefingre. Bare ægte indsigter og fede samtaler.
Du vælger selv vejen
– vi viser dig mulighederne
Der er mere i autobranchen end mange tror. Måske mere end du selv ved lige nu.
Gennem hele forløbet dykker vi ned i karriereveje, specialer og historier fra folk, der har fundet deres egen retning
– fra tekniknørder og rådgivere til dem, der går ledelsesvejen.
Vi åbner øjnene for det, du kan blive til. Og giver dig værktøjerne til selv at bygge vejen derhen.
Lærlingens Dag
– en oplevelse du ikke vil misse
Til april 2026 kulminerer det hele på FDM Jyllandsringen.
Her skal du ikke bare høre om teknologien – du skal mærke den.
Du får lov at prøve alt det, dine kunder bruger hver dag, og få en forståelse for, hvorfor det betyder noget i dit arbejde.
Samtidig møder du branchens profiler, fede leverandører og kollegaer, der kan noget helt særligt.
Det er ikke en messe. Det er en oplevelse. Og den er for dig.
Tilmelding gælder for alle lærlinge inden for autobranchen
– autolakerere, karrosseriteknikere og mekanikere.
Tilmeld dig i dag og spred endelig ordet!
Partnerskaber
1
Supporterpartner
– din logo-baserede tilstedeværelse med hjerte
Forestil dig, at din virksomhed bliver en del af et landsdækkende initiativ, der hylder og løfter næste generation i autobranchen. Ikke som storsponsor med bannere og bling – men som dedikeret supporter, der viser, at I tager ansvar og tror på fremtiden.
Som supporterpartner er du med til at bakke op om Lærlingens Dag med dit logo og dit engagement. Det er en enkel, men vigtig måde at vise, at din virksomhed står bag idéen: At lærlinge fortjener spotlight, inspiration og respekt.
Vi kalder det ikke bare et sponsorat – vi kalder det et bidrag med karakter.
Din tilstedeværelse bliver synlig på vores hjemmeside, nævnt i PR og indhold, og vi integrerer jeres navn og logo, hvor det giver mening – både i visuelle historier, vi producerer, og i vores fortælling udadtil.
Der er ingen krav om aktivering
– det er op til dig, hvor meget du selv vil bruge dit engagement i din kommunikation.
Nogle bruger det på sociale medier, andre i nyhedsbreve eller direkte i dialog med kunder og partnere. Det handler om at være med
– og at kunne sige det med stolthed.
Vil du også være en af dem, der viser vejen frem i branchen
– og støtte dem, der skal føre den videre?
Så er Supporterpartner den helt rigtige begyndelse.
Totalpris for 12 måneder:
Dkr. 10.000 + moms
2
Partnerpakken
– når din historie bliver en del af vores
Der er noget særligt ved at være med til at forme en fortælling
– og endnu mere, når man ikke bare støtter op, men også selv bliver en del af den.
Som partner i denne pakke får din virksomhed ikke bare synlighed
– I får en stemme og en plads i den redaktionelle rejse, som DRIVRS skaber omkring Lærlingens Dag.
Udover logo-placering og løbende omtale på hjemmeside og i PR, går vi et skridt videre:
Vi producerer indhold sammen med jer – film, der fremhæver jeres rolle, jeres mennesker eller jeres produkter. Det er ægte, æstetisk og med respekt for den fortælling, I ønsker at dele.
Indholdet bliver skabt i samarbejde med jer
– planlagt som en del af vores redaktionelle helhed, så det både står stærkt alene og hænger sammen med hele projektets puls.
Det kan være én produktion, eller to – skabt på en fælles produktionsdag, med DRIVRS' visuelle kant og blik for autenticitet.
I denne pakke åbner vi også op for yderligere aktivering:
Ønsker I at bruge vores kanaler til fx. nyheder, kampagner eller konkurrencer, kan det aftales og planlægges.
Måske vil I lave et mini-event, et lærlinge-besøg eller noget helt tredje – det er muligt her.
Logoer får naturligt en mere prominent placering – større, tydeligere, og i de rette sammenhænge.
Men vigtigst: I bliver synlige på en måde, der føles relevant og levende.
Med Partnerpakken er du ikke bare med – du er medskaber.
Du støtter ikke bare idéen – du er med til at forme historien.
Totalpris for 12 måneder:
Dkr. 50.000 + moms
Incl content creation/video produktion & aktivering
3
Hovedpartner
– din fortælling i fuld skala
Forestil dig et partnerskab, hvor din virksomhed ikke bare støtter
– men er til stede, synlig og medfortællende hele vejen igennem.
Som hovedpartner på Lærlingens Dag bliver din historie flettet ind i projektets rytme – ikke som en parentes, men som en rød tråd, der løber gennem hele året.
Hver måned producerer vi og publicerer nyt, æstetisk indhold, hvor dit brand, dit budskab og din identitet er med – naturligt og visuelt stærkt.
Vi former det sammen, så det passer med din egen kommunikationskalender og sikrer, at det bliver en del af noget større: en redaktionel fortælling, hvor du er en fast medspiller.
Når vi rammer de tre intense dage på FDM Jyllandsringen, vil dit brand ikke blot være synligt
– det vil være en integreret del af oplevelsen. Vi sørger for, at rammerne bærer dine farver, dit udtryk og dit logo – placeret dér, hvor opmærksomheden samles.
Fra skilte og grafik til det redaktionelle overblik.
Med denne pakke bliver du ikke bare set – du bliver genkendt.
Du får:
-
Løbende, planlagt indhold med dit brand i fokus
-
Strategisk samarbejde om redaktionel planlægning
-
Visuel tilstedeværelse under hele eventet
-
Mulighed for at få dit logo med på DRIVRS Reviews og som partner på Autobranchens Podcast – uden ekstra omkostning
-
Førsteret på logoeksponering og storytelling-spots i hele kommunikationsstrømmen
Og ikke mindst: Vi åbner også op for, at vores samarbejde kan rykke ud over Lærlingens Dag.
Har I behov for content til egne kampagner, film, interne fortællinger eller brandingprojekter, kan DRIVRS fungere som jeres produktionspartner.
Hvis der indgås konkrete opgaver i dette regi, kan værdien modregnes i partnerskabets pris
– så I får endnu mere ud af samarbejdet.
Hovedpartner-pakken er for jer, der vil være med, helt inde i maskinrummet. Hvor I ikke bare får synlighed – men skaber effekt, mening og brandværdi – sammen med os og sammen med dem, der skal føre branchen videre.
Totalpris for 12 måneder:
Dkr. 275.000 + moms
Incl løbende content creation/video produktion & løbende aktivering
Om betaling og varighed
Supporterpartner betales som en engangsbetaling
ved opstart af samarbejdet og gælder derefter i 12 måneder.
Partnerpakken kan opdeles i to rater og
løber i 12 måneder fra første betaling.
Hovedpartner kan indgås som en retainer-aftale med månedlig
betaling, hvilket giver fleksibilitet og kontinuitet i samarbejdet.
Mulighed for at udvide og skræddersy aftalen
Har I brug for flere eksponeringer,
ekstra indhold eller en mere målrettet indsats?
Med Partnerpakken og Hovedpartner-aftalen åbner vi for
muligheden for at tilpasse samarbejdet yderligere.
Ønsker I eksempelvis ekstra videoindhold til egne kanaler eller at nå et specifikt synlighedsmål, kan det forhandles og indgå som en udvidelse af aftalen.
Vi skræddersyr det gerne
– så længe vi sammen sikrer, at tid og midler matcher ambitionerne.